mandag den 11. april 2011

Jack The Homophobic Timetraveller

Jeg føler at tidsrejsende ikke har nok karakter, de har for det meste kun et mål, som regel noget med et selvisk ønske om at ændre fortiden for at redde en elsket person. Derfor synes jeg at der i underholdningens verden burde introduceres en helt ny tidsrejsende: Jack The Homophobic Timetraveller, en homofobisk tidsrejsende der gang på gang kyler sin krop gennem tiden, hver gang med et nyt mål. Med sin tidsmaskine, et flot ur, sender han sig tilbage i tiden i cirka en måned af gangen, hver gang mister han sin hukommelse, og ændrer sin personlighed en lille smule hver tur. Det eneste der forbliver konstant, er hans angst og had for homoseksuelle, og denne fobi leder ham hver gang ud i problemer.

Jeg overvejer tegneserie versioner, filmatiseret, romaner og et par digte om homofobisk tidsrejse. Desuden vil der med tiden blive introduceret en helt ny tidsrejsende: James, The Rainbow-Loving Timetraveller. Selvfølgelig kommer han til at blive Jack's nemesis.

Derudover regner jeg med at udgive en række bøger med navnet: Jack, The Homophobic Rocketeer. Konceptet er enkelt, Jack vil tage afsked med tidens landevej, og i stedet drage ud på en rejse gennem skyerne, fra land til land vil hans Jet-pack bære ham, måske vil han endda bruge chancen til at skrive noget homofobisk på himlen ved hjælp af udstødnings røgen fra Jet-packen. Selvfølgelig vil James ikke lade ham, og legendariske luftkarambolager vil udspille sig gennem bøgernes mange kapitler.

Som "Rocketeer", vil Jack også skaffe sig et Sidekick, hans kæledyr siden barndommen vil flyve med ham på hver tur. Meget heldigt, for Enrique - som Vombatten hedder - har nemlig noget meget specielt savl. Hans savl virker som brændstof til Jack's Jet-pack, og hvis det skal virkelig fart på, så må Enrique trække de metaforiske bukser ned, og strinte lidt i jet-packen. Grunden til Enrique ikke kunne rejse gennem tiden med Jack, er simpelt nok, at Vombatter er ekstremt allergiske for tidsrejser, de får meget let eksem.