fredag den 11. november 2011

Tidselmand!

Vi kender dem alle; de brænder når vi træder på dem, så meget endda, at de nok var den hovedsagelige grund til at jeg ikke gik uden sko på græs dengang jeg var lille. Alle i verden hader tidsler, men hvad nu hvis tidslerne vender sig om og begynder at kæmpe for menneskeheden?

Jeg ville renovere hele Spiderman historien ved at udskifte den radioaktive edderkop med en radioaktiv tidsel, og derved skabe Tidselmand! Med Simon Bastrup som Peter Parker.

Hvilke evner ville Tidselmand have, spørger i om? Ja, han ville have evnen til at stjæle folks øjenbryn (En mindre kendt fakultet af tidslerne), og brænde folk ved blot den mindre berøring, men hans mest indflydelsesrige evne ville være evnen til i liggende tilstand at antage den underliggende platforms kontraster og kamuflere sig fuldt og fast med overfladen.
Tidselmand generel lyd er identisk med den gemene tidsels lyd: hjkrrt

Men helte bliver ikke bare skabt på basis af evner, de har brug for udstyr, venner, og trofaste dyriske tjenere - noget Tidselmand også ville besidde!

Brændenældegirl:
Brændenældegirl ville være Tidselsmands højrehånd, hun ville have været i kontakt med en radioaktiv brændenælde og derved antaget nældens evner: evnen til at brænde folk og åbenbart også at gemme sig godt.
Nælders standardlyd er lidt hen af denne retning: Hehehehe

Hybelhund:
Hybelhund faldt engang ind i en hybelbusk dengang han var barn, og har lige siden der været en evig kilde til kløe, heldigvis har Tidselmand opdaget hvordan han kan gøre verden til gode ved at bruge denne utroligt irriterende egenskab som medium for hans gode intentioner.

Grønne volvo ”Arne”:
Arne er en rask grøn og ung volvo der brænder folk der rør ved den.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar